-
Kroniske smerter?
-
Følelsesmæssige traumer?
-
Tvangstanker?
-
Afhængighed?
-
Fobier?
-
Angst?
-
PTSD?
Hvis du kender til noget af det, eller har en eller anden grad af tristhed, ængstelse, utilfredshed eller fastlåsthed, vil EFT kunne hjælpe dig. Du kan tage dit fysiske og psykiske velvære i dine egne hænder ved hjælp af nogle enkle og meget effektive teknikker. Og når du har lært dem, er de altid lige ved hånden.
EFT (Emotional Freedom Technique) har været anvendt som behandlingsform i Østen i 5000 år. Ligesom f.eks. akupunktur og zoneterapi bruger teknikken kroppens egne meridianbaner. Kroppen er fuld af liv, energi og evnen til at heale sig selv. Med EFT kan du gøre brug af din egen krops enestående healingsevner.
Hvordan fungerer det?
Negative emotioner forhindrer energien i at flyde frit i kroppen. Fysisk smerte og sygdom hænger sammen med negative emotioner. Helbredet må ses som en helhed. Man kan ikke behandle symptomerne uden at behandle årsagen - og omvendt. Når vi genopretter balancen i kroppens energisystem, reparerer vi de negative følelser og fysiske symptomer, der stammer fra blokeringen i energien.
Den grundlæggende teknik handler om at fokusere på den negative følelse, du lige nu er opfyldt af, f.eks. frygt eller bekymring, et problem, du ikke har fået løst, eller noget fra fortiden, der er blevet hængende. Mens du fokuserer på problemet, banker du med dine fingerspidser 5-7 gange på hver af kroppens 12 meridianer. At banke på disse punkter samtidig med at du koncentrerer dig om at acceptere og opløse den negative følelse, vil fjerne blokeringerne og afbalancere energien.
Energien strømmer igennem kroppen via et særligt kanalsystem. Denne opfattelse stammer fra traditionel kinesisk medicin og refererer til kroppens energi som qi (udtales tji). De gamle kinesere opdagede 100 meridianpunkter. De opdagede også at ved at stimulere disse meridianpunkter kunne de heale. Vi kan kalde det energi, Kilden, livskraft eller qi. Hvad vi end kalder det - det fungerer.
EFT har lighed med akupunktur, som også stimulerer kroppens meridianer. EFT bruger bare ikke nåle! Desuden kræver det flere år at mestre akupunkturen. Akupunktører skal huske hundreder af meridianpunkter langs kroppen. Den viden og træning tager det år at opnå.
EFT er simpelt og smertefrit. Det kan læres af alle. Og du kan bruge det på dig selv når som helst og hvor som helst. Det kan bruges specifikt på dine udfordringer i livet. Ikke mindst giver det dig power til at heale dig selv og genvinde kontrollen over din egen skæbne.
-
karatepunktet
-
øjenbryn
-
siden af øjet
-
under øjet
-
under næsen
-
hage
-
kraveben
-
under armen
-
issen
Videnskabelige undersøgelser
Som mange andre alternative behandlingsformer, der trækker på gammel visdom er EFT blevet mødt med sin portion skepsis. Mange læger og psykologer har været hurtige til at afskrive metoden som fusk på trods af en bunke vidnesbyrd fra behandlere og folk som har brugt EFT på sig selv.
Men de senere år er der kommet flere og flere undersøgelser, der viser hvad millioner af mennesker verden over har vidst i et stykke tid, nemlig at EFT virkelig signifikant forbedrer eller endda fjerner tilstande, som hospitalsvæsenet, medicin eller års psykoterapi ofte ikke får tilstrækkelig bugt med.
Forskning på Harvard Universitet bekræfter disse påstande og viser, at Amygdala, som er det center i hjernen, der styrer stress og frygt kan mindskes ved at stimulere de meridianpunkter, som bruges i bl.a. akupunktur, zoneterapi og EFT.
Historien bag EFT
En tilfældig opdagelse fører til en revolutionerende healingsmetode.
Det begyndte i 1980 med en psykolog ved navn Roger Callahan og en patient med en ekstrem vandfobi. Marys frygt for vand kontrollerede hendes liv og afholdt hende fra daglige aktiviteter. Hun kunne ikke tage sine børn til stranden og var ikke i stand til at køre nær ved kysten. Hun blev bange, når det regnede og kunne end ikke holde synet af vand ud på TV. Hun havde livagtige mareridt der involverede vand.
Dr. Callahan og Mary havde arbejdet på dette problem sammen i over et år. Omsider oparbejdede Mary modet til at sidde inden for synsvidde af Dr. Callahans swimmingpool. Selv dette udløste en ekstrem uro i Mary, og selv om hun fandt måder at klare den intense frygt på, overvandt hun ikke sin fobi. De diskuterede hendes problem og hvordan de skulle overvinde det, men uden succes.
Marys frygt for at være i nærheden af vandet gav hende mavesmerter - en helt almindelig reaktion. Dr. Callahan havde netop studeret kinesisk medicin og lært om meridianer. Pludselig blev han inspireret. Han huskede, at der var et akupunkturpunkt for maven under kindbenet og bad hende banke med fingerspidsen der. Han tænkte, at det måske kunne afhjælpe hendes mavesmerter.
Mary bankede på sit kindben, og denne lille handling forandrede medicinalhistorien! Resultatet var mirakuløst. Hendes mavesmerter forsvandt. Men endnu mere forbløffende – hendes vandfobi forsvandt også! Hun løb ned til poolen og begyndte at pjaske vand på sig selv og frydede sig over sin nyfundne frihed.
På baggrund af denne opdagelse begyndte Dr. Callahan en serie undersøgelser for at udvikle og forfine denne teknik, som han kaldte tankefeltterapi. Gary Craig uddannede sig under Dr. Callahans vejledning i 1990’erne og lærte procedurerne for tankefeltterapi. Efterhånden begyndte Craig at observere nogle problemer med tankefeltterapi, som han så som unødvendige.
Tankefeltterapi anviste behandlerne at banke på en speciel sekvens af meridianer (kaldet en algoritme) for hvert problem for sig. For at diagnosticere problemet krævedes en teknik kaldet muskeltest, hvorved behandleren kunne måle den relative styrke i en muskel, mens patienten undersøgte forskellige tanker eller udsagn.
Craig observerede gentagne gange scenarier, hvor problemet blev diagnosticeret ukorrekt eller behandleren bankede på meridianpunkterne i en forkert rækkefølge, og hvor patienten alligevel fik det bedre. På basis af disse iagttagelser konkluderede han, at det ikke var vigtigt i hvilken rækkefølge der blev banket på meridianpunkterne.
Craig udviklede EFT som en forenklet og forbedret udgave af ideen bag Callahans tankefeltterapi. I EFT banker man efter en basal og enkel sekvens af punkter, uanset hvad situationen er.
På baggrund af dette har tusinder af mennesker brugt EFT til sygdomme og til at fjerne emotionelle problemer. Flere og flere opdager og udforsker EFT. Mange opdager, hvordan EFT kan forandre deres liv.
Oversat og forkortet med tilladelse fra Nick Ortner (www.thetappingsolution.com)